A-fag

WorldCampNordfyn

WorldCampNordfyn er for dig, der har lyst til at kigge ud i verden for at finde løsninger på det, der foregår lige omkring dig. Som en del af et fællesskab med unge fra hele verden, og gennem debat, kreativitet og fordybelse, får du nyt udsyn og ny indsigt

WCN

Grundlag

På WorldCampNordfyn bliver du en del af et unikt fællesskab, hvor kulturudveksling gennem debat og dialog er nøgleord.

Fundamentet for alt hvad vi laver, er civilt engagement. Vi har alle en stemme, der skal høres og et ansvar for at bidrage til fællesskabet – men samtidig har vi også et ansvar for at tage ved lære af den mangfoldighed, vi møder i verden, for at lytte og udvide vores horisont. På WorldCampNordfyn reflekterer vi over samfundet omkring os, og vi arbejder med at gøre dine inputs, din energi og måske dine frustrationer til handling – handling som skaber forandring.

Sigrid

WorldCampNordfyn gør på en gang verden større og mindre, håndgribelig og kompleks. Den bliver farvelagt med nuancer og perspektiver. Og sammen med udforskningen af verdenen udviklede jeg et dybere kendskab til mig selv og tro på min egen stemme og evner.

Sigrid

Sigrid Nyholm Porse

WorldCampNorfyn

Gør dine ideer til handling

Som elev på WorldCampNordfyn lærer du ved at gøre.

Det betyder, at du skal arbejde med projektudvikling og med at gøre dine ideer til handling. Forløbet afsluttes med et frivilligt forløb hos en af højskolens partnere eller med et selvvalgt projekt. For at klæde dig godt på, vil du deltage i oplæg og debatter, hvor du blandt andet får større viden om kulturer, demokrati og internationale relationer. Du bliver introduceret til metoder og teorier om ideudvikling, brainstorming og projektudvikling, og vi tager på besøg hos spændende mennesker og organisationer, der vækker refleksion og inspiration.

Uanset om du afslutter WorldCampNordfyn med et project stay på højskolen, eller du engagerer dig i frivilligt arbejde hos en af højskoles partnere, så vil du opleve, hvordan du kan handle lokalt ved at tænke globalt. Det er erfaringer, der rækker langt ud over din tid på højskolen og som vil klæde dig på til bedre at kunne forstå, præge og udfordre det samfund, du lever i.

Faget i stikord

Få en oversigt over fagets dele

Aktivt medborgerskab

slider-arrow
slider-arrow
IMG_20200922_104135
IMG_20200831_144852
image repeater3
IMG_20201102_150852_1
image repeater7
received_562241014613232
image repeater8
dav
IMG_20200921_150155
IMG_20191213_221211_760
IMG_20190928_171820_2
IMG_20191214_103803

Vælg din projekt fase

Frivilligt arbejde i Japan eller Project Stay på højskolen?

Frivilligt arbejde i Japan
Projektfase
Praktisk Information
Frivilligt arbejde i Japan
Project Stay på Højskolen
Projektfase
Praktisk Information
Project Stay på Højskolen
Frivilligt arbejde i Japan
Bæredygtig græsrodsaktivisme

I 2011 blev Japans nordvest-kyst ramt af en altødelæggende Tsunami. To dage efter grundlagde unge mennesker fra Tokyo organisationen SET i den lille fiskerby Hirota. Målet for organisationen var at udvikle og støtte genopbygningen af lokalsamfundet. Arbejdet foregår stadig med at udvikle løsninger for community building og social bæredygtighed, der kan brede sig til hele det japanske samfund. Filosofien bag SET's arbejde bygger på samme fundament som højskoletanken i Danmark. Et frirum til forandring og et sted, hvor unge kan finde det, de brænder for. Som frvillig bor du i 'kollektiv' med elever fra SET's Change Makers' College ogbliver en del af de community building projekter i lokalsamfundet.

frivilligt arbejde i Japan
Frivilligt arbejde i Japan
Praktisk Information

Som frivillig i Japan kommer du helt tæt på både den lokale befolkning i Hirota by og unge universitetsstuderende fra storbyerne, der er taget nordpå for at sætte stress og jag på pause. Du bliver en del af det lokale liv, når der fx skal hjælpes med fiskeriet eller afholdes arrangementer i den lokale medborgercafé. Hvor meget projektarbejde du får afhænger i høj grad af din egen indstilling og dit gåpåmod. Jo mere du siger ja, jo mere kommer du til at opleve og udvikle. Udover mødet med en ny kultur, skal du være klar på at forklare dig med tegn og kroppen´da Ikke alle i byen snakker engelsk, men du kan forvente at centrale personer omkring dig gør og at der altid er en hjælpende kontaktperson, der kan engelsk.

IMG_20191215_164810 (1)
Projektfase
Project Stay på Højskolen

Vælger du at blive på højskolen, får du mulighed for at skabe et selvvalgt projekt i samarbejde med andre elever på holdet. Projektet kan ligge i tråd af tidligere elevers projekter, det kan være i samarbejde med lokale organisationer, eller det kan være noget helt nyt. Det må være i form af en kampagne, events, happenings eller en helt anden form. Det vigtigste er, at det skaber handling, forandring og at du brænder for det. Hvor meget du kommer til at arbejde afhænger i høj grad af din egen indstilling og dit gåpåmod. Jo højere du sigter med ambitionerne for projektet, jo mere kommer du til at lære, opnå, opleve og måske forandre.

project stay
Project Stay på Højskolen
Praktisk information

Under projektforløbet indgår du i almindelig undervisning ved siden af dit projektarbejde. A-fags tiden på dit skema byttes ud med projekt-tid, men al din anden undervisning og livet på højskolen fortsætter. Det betyder at du både kan fordybe dig i dit projekt, grave dybere i dit B-fag og måske prøve noget helt nyt på et valgfag, sideløbende med det praktiske projektarbejde. Det betyder også at du fortsætter med at bo på skolen og være en del af det fællesskab, der er bygget op gennem de første måneder på skolen.

IMG_20201118_133359 (2)

Underviser

Din underviser på WorldCampNordfyn er

90x90AnsatteF21Billeder03test

Louise Mortensen

Louise er friluftentusiast, eventyrer og dedikeret klimaforkæmper. Louise har en bachelor i Sociologi og en kandidat i Human Security, med fokus på community building og unges adgang til og involvering i demokratiet.

FAQ

Vi har forsøgt at samle svarene på alle de spørgsmål, du måtte have omkring WorldCampNordfyn, projekt og frivilligt ophold.

Forsikring

Du er selv ansvarlig for at tegne en forsikring for perioden du ikke er på Nordfyns Højskole. Hver opmærksom på at tjekke dækningsgraden. De fleste selskaber har en ungdoms plus rejseforsikring, der dækker hele verden. Du kan vente med at bestille til du er startet på skolen.

Flybillet

Vi bestiller flybilletter samlet, når vi har det endelige antal elever, der skal afsted. Ved tilmeldingen til højskolen, bliver du bedt om at indbetale et depositum på 5000 kr, de er til at dække flybillet og du vil naturligvis få det overskydende beløb retur (evt. fratrukket din betaling af ophold)

Pas og visum

Alt efter hvilken destination du skal til er det nødvendigt med et visum. Reglerne for visum er meget forskellige i de lande, hvor vores partnere arbejder. Derfor søger vi om visum sammen. Du skal dog være opmærksom på at dit pas er gyldigt minimum seks måneder fra afrejsedatoen

Vaccinationer

Vaccinationer og forebyggende medicin kan være nødvendigt, alt efter hvilken destination du rejser til. Det er dit eget ansvar at sørge for, at du får de nødvendige vaccinationer. Vi anbefaler at du undersøger, hvilke vaccinationer statens serum institut anbefaler for din destination, men hjælper også gerne både før og efter semesterstart. Du kan få vaccinationer og recepter ved din egen læge, men der findes også vaccinationsservice. Du skal huske  at medbringe dit vaccinationskort til skolen før afrejse

Pris for ophold

Priserne for ophold afhænger af hvilken opstart du vælger (Efterår eller forår). Det hænger både sammen med varigheden af hele programmet og af den destination og partner du skal være frivillig hos. Prisen dækker alle udgifter i forbindelse med WorldCampNordfyn og med mindre andet står angivet dækker prisen

  • Transport fra lufthavn tur/retur til partneren
  • Koordinator hos den lokale partner i det land, du skal være frivillig.
  • Kost & logi under ophold, enten hos værtsfamilie eller i share house (afhænger af destination)
Lommepenge

Det er meget forskelligt, hvormange lommepenge man bruger. Både i forhold til, hvilket land du skal til, dine forbrugsvaner og udflugtslyst i fritiden. Vores erfaringer er, at nogle bruger 5000 kr og andre op til 20000 kr.
Hvis du gerne vil have et større indblik i priserne i det land du rejser til, kan det være en fordel at kigge i rejsebøger eller guides på nettet.

Afslutning på projektforløb

Som afslutning på dit forløb vil der være en evaluering af både højskole og ophold. Denne tilrettelægges, så den imødekommer logitsikken bedst muligt og kan altså både være tilbage på Nordfyns Højskole eller lokalt hos partneren. Her bruger vi tid sammen på at dele, evaluere og bearbejde oplevelser. Afhængig af hvilken tid på året du er afsted vil din afslutning være tilpasset semesterafslutningen for hele højskolen.

Hvis du skulle ønske det, er det muligt at bestille returbilletten, sådan at du kan rejse rundt og opleve det land, du har været frivillig i før din hjemkomst.

Blandt andet evaluere dit ophold på skolen og hos vores partnere

  • dele oplevelser fra rejsen med de andre
  • deltage i undervisning, hvor du får bearbejdet dine oplevelser
  • gense dine højskolevenner
Hvor skal jeg bo?

Du kommer til at bo som en integreret del af det lokalsamfund du bor i. Enten hos en lokal værtsfamilie eller i et dele hus med andre frivillige. Du kan forvente at komme til at bo i nærheden af eller sammen med af dine højskolevenner. At bo lokalt er en stor del af oplevelsen ved at arbejde i en anden kultur. Du bor i nærheden af dit frivillige arbejde, men om det er dit eget værelse eller du deler med en eller to andre frivillige kan først bestemmes senere. Du skal regne med at du bliver en del af hverdagen, der hvor du kommer til at bo. Det betyder også at du er med til at lave mad, gøre rent, vaske tøj og måske reparere lidt på huset eller plante i haven. En garanti er at det bliver spændende.

Hvad skal jeg lave?

Hvad du skal arbejde med som frivillig afhænger af, hvilken partner og destination du vælger. Fælles er at du vil arbejde med demokrati, aktivt civilsamfund og lokalt community engagement. Herudover vil du blive en del af hverdagen og jo mere du siger ja til, jo mere oplever du.

Ankomst ved partneren

Når du lander i det land, hvor du skal være frivillig, står vores partnere klar til at tage imod dig og de andre. Den første uges tid bruger i sammen, til lige at få landet og kulturen lidt ind under huden og et nærmere indblik i vores partneres generelle arbejde. Under hele dit ophold som frivillig, vil du have en kontaktperson hos den partner, hvor du er frivillig, men du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe til din WorldCampNordfyn lærer

Højskole før afgang

Vores indgangsvinkel til at sende elever ud i verden og lave frivilligt arbejde er vores partnere. Jo bedre du er forberedt, på konteksten og på vores partneres arbejde, jo mere får du ud af dit ophold. Du starter derfor forløbet med minimum 12 ugers højskole på Nordfyns Højskole. Her vil du møde de andre elever, der skal være frivillige, bliver forberedt med både praktisk og teoretisk tilgang til demokrati, udvikling, aktivt medborgerskab, formidling og projektledelse. Længden af opholdet på højskolen kan variere med et par dage på grund af flyafgange

Ledige pladser

Som udgangspunkt er der ledige pladser på alle ophold. Hvis du gerne vil høre mere om en specifik partner, land eller opstart, så er du meget velkommen til at ringe eller skrive en mail.  (Tlf: 64 81 32 80 Email: louise@nordfyns.nu)

Tilmeldingsfrist

Jo tidligere du melder dig, jo større chance er der for, at vi kan opfylde dine ønsker, og at der er ledige pladser. Du kan reelt tilmelde dig helt op til semesterstart, men jo før vi ved at du starter, jo bedre kan vi forberede alle detaljer omkring det frivillige arbejde og værtsfamilien.

Hvem kan deltage?

Det kræver ingen speciel nationalitet, uddannelse eller erfaring at deltage på WorldCampNordfyn, hverken på højskoleforløbet eller arbejde frivilligt hos vores partnere. Vi har dog forventninger til, at du er:

  • Motiveret og engagerer dig både under dit ophold på højskolen og som frivillig hos vores partnere.
  • Nysgerrig, fleksibel og åben for mødet med nye kulturer.
  • Er klar til at forstå og respektere en anden kultur.
  • Kan leve under mere simple forhold end du er vant til i Danmark, blandt andet når det kommer til indkvartering og mad.
  • Kan tage initiativ og starte aktiviteter for dig selv og inden for projektets rammer
  • indstillet på at et ophold i et andet land vil byde på både udfordringer og uventede situationer, som du i nogle tilfælde vil skulle håndtere selv

Rent praktisk skal du dog kunne sige ja til at:du er fyldt 18 år inden afrejse

  • du taler og forstår engelsk på et nogenlunde niveau
  • du lever op til aftaler om formidling af dit frivillige arbejde, både under og efter ophold
Hold start

Vi har optag på hold 3 gange årligt: Januar, April og August. Destinationen for det frivillige arbejde afhænger af optag og opstarts måned og bliver opdateret løbende

Forløbet

WorldCampNordfyn er en platform på Nordfyns Højskole og hos vores partnere i forskellige lande. Du er først på højskole i 12 uger derefter ude som frivillig hos vores partner i ca. 6 eller 12 uger afhængig af holdstart. I efteråret er der mulighed for ca. 6 uger og  foråret er der mulighed for enten 6 eller 12 ugers ophold hos partneren. Afslutningsvist er du tilbage på højskolen for at dele, evaluere og bearbejde dit ophold.

Fag

Måske du også kan lide

Praktisk bæredygtighed

B-fag

Praktisk Bæredygtighed

B-fag

Praktisk Bæredygtighed

Vi undersøger forskellige afkroge af bæredygtighedsbegrebet med et fokus på fødevarer, byggeri, livsførelse og selvforsyning

  • Bæredygtigt Byggeri
  • Økologisk grøntsagsdyrkning
  • (You can) Be the Change
  • Meningen med livet
EssensenAfNFHSBillederForårsdagF2132 (1)

B-fag

Global outlook

B-fag

Global outlook

Hvordan er tidens strømninger et udtryk for den udvikling vi ser i verden og hvordan skal vi forholde os til det?

  • Social-, klima- og fødevarekrise
  • Sikkerhed
  • Konflikter og konflikthåndtering
  • Antropologi og kulturrelativsme
119946244_10222369172634850_5023896928329099576_n

B-fag

Hav og kajak

B-fag

Hav og kajak

På Hav og Kajak får du mulighed for at opleve havet fra både kysten og vandet.
Get vitamin SEA!

  • Naturbevidsthed
  • Livet under vandet
  • Zenoplevelser ved og i vandet
  • Udforske havets muligheder
Udklip

B-fag

CultureXpress

B-fag

CultureXpress

I CultureXpress skal vi udfordre vores kreativitet og udtrykstrang, med brug af krop og stemmer skal vi skabe i fællesskab.

  • Musik, teater og performance
  • Fantasi, kreativitet og bevægelse
  • Rytmisk og musikalsk træning
  • Scenekunst og teaterhistorie
madlavning-reference-350×460

Valgfag

Madlavning

Valgfag

Madlavning

Har du en brændende kærlighed for madlavning, eller vil du være well done til at lave mad, så hop med i køkkenet på valgfa...

ridning

Valgfag

Ridning

Valgfag

Ridning

Prøv ridning for øvet og nybegyndere alle kan være med. Rid ud i friheden og vær et med hesten, der er noget meget meditat...

IMG_2290

A-fag

Selvforsyning

A-fag

Selvforsyning

Selvforsyning er for dig, der ønsker konkrete værktøjer til at leve et grønnere, mere bæredygtigt og sundere liv.

  • Økologisk grøntsags dyrkning og havebrug
  • Genbrug og Upcycling
  • Håndværk i naturlige materialer
  • Den Globale Klimakrise
slider-arrow
slider-arrow

OPDAG MERE OM NORDFYNS HØJSKOLE

Kom og besøg os og mærk stemningen, nærværet og magien i fællesskabet på egen krop

At tage på Højskole gav mig muligheden for at stoppe op, lytte til mit hjerte og opdage at glæden for mig ligger i at følge mit eget tempo. Jeg håber at fremtidige elever, er klar til at nyde nuet og nærværet på skolen, og de samtaler de får med nye venner og sig selv på Nordfyns Højskole.
-Azusa Kawaguchi

IMG_20200626_103644 (1)